Ministeren sagde at arbejdsmarkedet stadig er kønsopdelt. Kvinder tager større ansvar for hjem og børn og mænd har en længere arbejdsdag. Lige deltagelse i arbejdsmarkedet er vigtig i ligestillingskampen, samt lige arbejdsfordeling i hjemmet.

Kompleks samspil af mange faktorer

Kvinder i Norden arbejder oftere deltid end mænd og det påvirker økonomien. Dette fremgår af rapporten Deltid i Norden, som NIKK har fået lavet, men resultatet blev offentliggjort i Stockholm sidste år.

Årsagerne til at kvinder vælger deltidsarbejde i større omfang, er emnet for den anden del af rapporten som blev fremlagt på konferencen i Reykjavík. Det fremkom at årsagerne er et komplekst samspil af mange faktorer; helbred, familie og arbejdsmarked.

En gruppe eksperter, politikere, forskere, repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter og andre deltog i konferencen. Målet var at lære af hinandens erfaringer af hvordan man griber problemet an og arbejdsgrupper på konferensen drøftede hvilke ændringer behøves for at mindske de negative konsekvenser dette måtte have på ligestillingen.

Lad os udvide horisonten!

– Samfundet går glip af kvinders værdifulde uddannelse, når en stor del af dem arbejder deltid,siger Bosse Parbring der administrerer NIKK-projektet Deltid i Norden. – Alle skal have mulighed for at arbejde fuldtid. Både kvinder og indvandrere er i samme position i dette henseende og har en svag stilling over for arbejdsgiverne.

Bosse Parbing siger at han er tilfreds med oplægget for konferencen. At arbejde i små grupper som man i løbet af dagen lavede om på, gav deltagerne nye perspektiver på problematikken. Han syntes det blev livlige diskussioner, alle deltagere havde specialviden eller erfaringer på området og alle havde noget at tilføje diskussionen. Det er vigtigt at eksperter og arbejdsmarkedets parter mødes for at drøfte hvad man kan gøre for at vende udviklingen.

Deltid er ikke nogen dårlig ide

Man kan definere kvinders deltidsarbejde som deres måde at håndtere usunde forhold på, siger rapportens forfattere. Det drejer sig både om sammenstød mellem arbejde og familie og/eller helbredsrelaterede faktorer.

Den norske forsker, Cathrine Egeland, der sammen med Ida Drange skrev den anden del af rapporten, siger at i virkeligheden er der ikke noget nyt i den ulige repræsentation af kvinder og mænd der arbejder deltid. Det er tilstrækkeligt at se på deres økonomiske uafhængighed samt pensionsrettigheder.

– Men jeg tror at det ville være godt at se på sagen fra en anden vinkel og sætte den i en bredere sammenhæng, sagde hun i et interview med NIKK. – At arbejde deltid er ikke nogen dårlig idé, hvis mænd også så det som en mulighed. I Norge er arbejdsmarkedets parter alle enige om at dette er et stort problem og man frygter mangel på arbejdskraft i fremtiden. Samtidig stilles krav til kvinder om at de passer hjemmet og børnene endnu bedre og det er dette dobbelte budskab til mænd og til kvinder om hvordan tingene skal være, som måske er det virkelige problem.

Mænd skal arbejde deltid

Ingólfur V. Gíslason, lektor i sociologi ved Islands Universitet, er enig med Cathrine og siger at så længe kvinder er i flertal af dem der arbejder deltid, så er det et problem. Hvis et lige antal mænd var i samme situation, ville det ikke være et problem.

– Kvinder tjener mindre og deres muligheder for forfremmelse er mindre så længe situationen er uforandret. Den mest radikale og bedste måde at formindske dette problem på og samtidig gavne ligestillingskampen og børns velfærd, ville være hvis den ugentlige arbejdstid, hos både mænd og kvinder generelt var kortere, cirka 35 timer om ugen, siger han til NIKK.

Har kvinder noget valg?

De mest almindelige årsager til at kvinder er i deltidsjob, er relateret til familien og privatlivet. Andelen kvinder der arbejder deltid, fordi andet ikke er tilgængelig, er dog relativt stor, især i Island og Danmark. Derudover har man en voksende gruppe, der hævder at de arbejder deltid på grund af sygdom.

Drífa Snædal, direktør for Islands Yrkesförbund mener at det er nødvendigt at se over, hvad som er fultidsarbejde. Deltidsarbejde er meget almindeligt indenfor plejeområdet.

– I nogle traditionelle kvindefag i den offentlige sektor er arbejdspresset så stort, at det ikke er muligt at arbejde mere end 80 procent, især hvis det er skifteholdsarbejde, siger Drífa til NIKK. – Forskning viser også, at kvinder oftere vælger deltidsarbejde. Det er nødvendigt at se nærmere på dette og identificere hvor selvstændigt dette valg er i de tilfælde hvor kvinder også er ansvarlige for børn, syge og gamle, fordi velfærdssystemet har fejlet. Fagbevægelsen kan ikke løse problemet alene, og ikke arbejdsgiverne. Arbejdsmarkedets parter og regeringer bliver nødt til at arbejde sammen og tage en alvorlig diskussion om ikke det kan være en fordel for alle parter at omdefinere arbejdsugen.

Det kræver fleksibilitet

Magnus Lindström fra arbejdsgiverforeningen KFO i Sverige, var tilfreds med konferencen. Han har deltaget i en arbejdsgruppe for arbejdsmarkedets parter i Sverige, hvor man udforsker muligheder for at skabe flere fuldtidsstillinger i detailhandlen. Han siger at begge parter er enige i, at det er nødvendigt at tilgodese dem der ønsker at arbejde fuldtid, men som ikke har muligheden.

– Der er dog forskellige prioriteringer og løntagere ville hellere at man laver løsninger gennem lovgivning og kollektive overenskomster. Den endelige løsning er ikke i syne, men loven forudsætter at det er muligt at holde butikker åbne 24 timer, syv dage om ugen. Arbejdsgiverne ønsker ingen ændringer og har brug for fortsat fleksibilitet i systemet for at kunne planlægge vagter og arbejdstider. Arbejdsgruppen er et forsøg til at løse problemet, enten teknisk eller gennem kollektive forhandlinger, uden behov for at ændre love eller regler.

Forældreorlov for fædre, et fremskridt

Eygló Harðardóttir bemærkede, at nogle gange er man nødt til at ændre love og regler for at sager og ting skal komme videre.

– Den islandske lov der sikrede fædre ret til at holde forældreorlov, var af stor vægt i denne sammenhæng. Unge mænds holdninger har ændret sig og nu er det cool at være ansvarlig familiefar.

Ingólfur V. Gíslason fortæller, at når islandske mænd i 2000 fik individuel ret til forældreorlov, så havde det en positiv indvirkning på ligestillingskampen og mænd er nu mere involveret i omsorgen for deres børn.

– Kvinder vender tidligere tilbage til arbejde efter fødslen og forholdet i antal arbejdstimer er mere lige nu end tidligere, siger Ingólfur. – Kvinder er således begyndt at arbejde mere og mænd har tilsvarende reduceret deres arbejdsindsats og ønsker at tilbringe mere tid derhjemme. Dette er dog langt fra nok. Orloven er for kort og for lang tid går fra det forældreorloven slutter og indtil børnene kommer i vuggestue/børnehave. Kvinder har langt større tilbøjelighed at være dem der bygger bro over denne kløft.
Bosse Parbling siger, at selvom man ikke har ligestilling på dette område i Island, så har fædres forældreorlov ledt til positive ændringer, noget man selvfølgelig er opmærksom på i Norden.

Kortere skift i kvindejob

Majbritt Mohr fra Færøernes Sundhedsplejeforening siger at konferencen har være meget nyttig og at det er spændende at høre om det de nordiske lande har til fælles på området. Det er dog et kompliceret anliggende, uden enkle løsninger. Det er tydeligt efter dagens diskussioner.

Majbritt siger at der på Færøerne er dannet en stærk tradition for at kvinder arbejder deltid.

– Tidligere var mændene til søs og var væk fra hjemmet i lange perioder. Selvom flere og flere er begyndt at arbejde på land de seneste årtier, er en hel del blevet ansat indenfor olieindustrien i Norge i de sidste fem år og er hjemmefra lang tid ad gangen, siger hun til NIKK.

– Man ved at 20 procent af kvinderne på Færøerne ønsker at arbejde flere timer end hvad som er muligt i øjeblikket. De kvinder som er enlige forsørgere kan ikke leve på lønninger for deltidsarbejde, siger hun.

– Arbejdsgiverne må tilrettelægge arbejdet anderledes for at gøre det muligt for kvinder at arbejde fuldtid. De er gået i den modsatte retning ved at forkorte arbejdsskift i sundheds- og plejesektoren helt ned til seks timer, i stedet for at gå den anden vej og forlænge dem. Alternativt kunne man også forkorte arbejdsugen, men med nuværende ordning gør man det meget vanskeligt for kvinder.