Skip to main content sv

Kvinder og mænd afgør tilsammen fremtiden for Arktis

“Ligestilling mellem kønnene er en sund finanspolitik,” sagde Finlands tidligere præsident Tarja Halonen, da man indledte en konference om ligestilling i Arktis, i kulturhuset Hof i Akureyri den 30. oktober i år.


Tarja Halonen påpegede at i lande hvor ligestillingen er størst, der er levevilkårene også de bedste. Det giver god økonomisk mening at udnytte styrken hos både mænd og kvinder sagde hun, og mindede om at levevilkårene i Arktis har været hårde og at der gennem tiderne har været nødvendigt for alle at bidrage, både mænd og kvinder.

Arktis i fokus

Internationale eksperter, ledere fra den private sektor, politikere og repræsentanter for medlemslandene i Arktisk Råd (USA, Rusland, Canada og de Nordiske lande), mødtes ved konferencer i Island i forrige uge for at diskutere anliggender i Arktis, men i lyset af klimaændringer, samt spørgsmål om sikkerhed og naturressourcer, er der øget fokus på regionen.

Arktisk Råd er den eneste institution, der kan tage beslutninger som fører til direkte handling fra alle otte arktiske stater. På konferencen i Akureyri drøftede man den arktiske region, ligestilling mellem kønnene, kønnenes repræsentation i politik og ledelse af virksomheder, kontrol af ressourcer, klimaændringer med mere.

Ligestilling halter efter

Eva Maria Svensson. Foto: Þóra Kristín Ásgeirsdóttir
 Eva Maria Svensson. Foto: Þóra Kristín Ásgeirsdóttir

Eva Maria Svensson professor ved Göteborgs Universitet og Det Arktiske Universitet, betoner at ​​kønnenes stilling i landene i Arktisk Råd er forskellig. Ligestilling i de nordiske lande er nået langt, noget der er en stor udfordring for Canada, USA og Rusland.

I al offentlig administration i de nordlige områderne halter ligestillingen mindst sagt efter, på trods af gældende lov om ligestilling.

Foruden de nationale repræsentanter, deltager et antal organisationer for oprindelige folkeslag i Arktisk råd. Den samiske parlamentsmedlem Gunn-Britt Retter var en af dem der talte på vegne af de oprindelige folkeslag. Hun sagde at selv om de nordiske lande både har vejr og humor tilfælles, så mente hun at det er den oprindelige befolknings fælles erfaringer som er en af de allervigtigste faktorerne i samarbejdet – samt hvordan de kan sørge for at deres anliggender bliver på dagsordenen i det internationale samfund.

Maskulin udformning af politikken

Gunn-Britt Retter sagde at nu hvor alle øjne var vendt mod nord, var det desværre så at al udformning af politik var lavet med hensyntagen til mænd. Man er nødt til at forestille sig hvordan det ville se ud i Arktis, hvis alle disse mænds våde drømme bliver opfyldt. Samerne har levet af fiske og rensdyr i tusinder af år og har en unik forståelse af livet i det høje nord. I Norge og Sverige fokuserer man på minedrift, men tror for eksempel ikke på mulighederne i de traditionelle industrier, såsom udviklingen af bæredygtig og miljøvenlig landbrug og fiskeri.

Gunn-Britt sagde, at man sagtens kan skabe muligheder for en del minedrift, men at det også er vigtig at overveje de forretningsmæssige muligheder der findes i gamle traditioner. Minedriften kommer formentlig at være indbringende til at begynde med og vare ved i omtrent 20 år. Og hvad så?

Besiddelse af viden

-Der er stor forskel i antallet mænd og kvinder i landdistrikterne i alle disse lande, siger Unnur Brá Konráðsdóttir næstformand i Vestnordisk Råd i en samtale med NIKK, om det de nordlige regioner har til fælles på ligestillingsområdet. – Kvinder rejser væk, tager universitetseksamen men vender ikke tilbage på grund af det ensidige arbejdsmarked.

Hun siger at man må tilskynde virksomheder indenfor industri og minedrift i området at appellere specielt til kvinder, når de søger arbejdskraft og tage hensyn til kvinders behov, når arbejdsugen planeres.

Kriss Rokkan Iversen er en kvinde der efter afsluttet Ph.d. grad på universitetet, vendte tilbage til et afsidesliggende sted i Lofoten i Nordnorge og grundlagde sit eget firma, Salt. Selskabet leverer specialiserede ydelser med tilknytning til havmiljøet, det opererer langt fra universitetsmiljøet og er grundlagt af to kvinder.

Hun bemærkede i sin tale, at jo længere nord man kommer, desto færre mennesker har universitetseksamen. Kvinder er dog bedre stillet fordi langt flere kvinder afslutter eksamen end mænd. Hun siger at ejerskab til viden er en enormt vigtig faktor, når man diskuterer retten til de nordlige områder og at begge køn kan erhverve ejendele i fremtiden ved at holde den viden i deres lokalsamfund.

Klimaændringer og ligestilling

Tarja Halonen. Foto: Eva Maria Svensson. Foto: Þóra Kristín Ásgeirsdóttir
 Tarja Halonen. Foto: Þóra Kristín Ásgeirsdótti

Klimaændringer, øget trafik og udnyttelse af ressourcerne i Arktis truer naturlige forhold, sikkerhed og bæredygtig miljø for alle beboere i de nordlige områder og jorden som helhed. De otte lande i Arktisk Råd har derfor et stort ansvar og det er derfor vigtig at sund fornuft og bæredygtighed styrer og det er vigtigt at både mænd og kvinder træffer beslutninger om Arktis.

Tarja Halonen sagde i indledningen af sin tale at man bliver nødt til at se på klimaforandringer og miljøbeskyttelse med ligestillingsbrillerne på, samt spørgsmål om ejerskab af landområder i nord. Man må sikre lige ret for alle til retsvæsenet, både mænd og kvinder, oprindelige folkeslag og andre.

Eva Maria Svensson holdt med og mindet om, at den økonomiske udvikling ikke var en naturlov i nord, hvor ingen har ansvar, men at det er resultatet af de nuværende politikker. Dette er vigtigt at for at sikre offentlighedens deltagelse i beslutninger om regionens fremtid, må ligestilling være etableret på dagsordenen.

Auður H. Ingólfsdóttir lektor ved Universitetet på Bifröst, drøftede klima problematikken fra et feministisk perspektiv. Hun mener at debatten om det arktiske område har været yderst maskulin, især i de seneste år. De som har størst økonomisk interesse er i alt større grad blevet interesseret i Arktis, hvor de ser muligheder for en hurtig fortjeneste i olieindustri og minedrift. Hun mener endvidere at det har været iøjnefaldende at visse ting ikke må siges højt, at man ikke må stille kritiske spørgsmål eller stille krav om bæredygtighed og beskyttelse af naturen.

Auður siger, at der er mange tegn på at de to køn har forskellige perspektiver på disse ting og at kvinders indflydelse ville i stigende grad gøre bløde værdier mere fremtrædende og øge mangfoldigheden.

Information mangler

– Vi har brug for yderligere data, siger Unnur Brá Konráðsdóttir næstformand i Vestnordisk Råd. -Information er nøglen til forandring.

Eva Maria Svensson professor ved Universitetet i Göteborg er enig og siger at vi trænger til øget forskning om kønnenes stilling og en bedre analyse af kvinders deltagelse i de nordligste områder som tilhører landene i Arktisk Råd.

Kristín Ástgeirsdóttir. Foto: Þóra Kristín Ásgeirsdóttir
 Kristín Ástgeirsdóttir. Foto: Þóra Kristín Ásgeirsdóttir

Kristín Ástgeirsdóttir, leder for Islands Institut for ligestilling, er enig. Hun foreslår at man danner et ligestillingsbarometer for Arktis, – der findes ingen data som belyser status for de enkelte regioner. -Efter at have hørt diskussionerne her på konferencen, forekommer det mig, at en sådan sammenligning kunne være interessant, sagde Kristín i et interview med NIKK. -Dette er vigtig at have et klart billede af regionale problemer.

Kristín siger, at dersom man i Island og de andre nordiske lande, er kommet længere, så er man i en position at kunne dele med sig af sine erfaringer med ligestillingsarbejdet. Island har ikke oprindelige folkeslag og behøver derfor ikke beskæftige sig med konsekvenserne af langvarig undertrykkelse og kolonialisme.

– Det arktiske område har dog meget andet til fælles, siger Kristín. -Stor fraflytning af kvinder, forskelle i uddannelsesniveau og det ensidige arbejdsmarked. Virkningerne af klimaændringer og de store konglomeraters efterspørgsel efter naturressourcer. Dybest set handler det om, hvad slags samfund man ønsker at se i nord.

Updaterad 29 augusti 2020