Skip to main content sv

Skal pappa hjem til sin baby?

Over hele Norden diskuterer man i år øremærkning af barselsorloven til mænd. I Norge har højrefløjen bebudet, at de vil sløjfe ”pappapermisjonen”, hvis de vinder valget og i Danmark har man netop udskudt regeringens løfter om at øremærke barsel til mænd.

Pappa hjem til baby - ill.

”Vi er virkelig bekymrede over de politiske signaler fra højrefløjen. Den store andel af kvinder på arbejdsmarkedet er en konkurrencefordel for Norge, og hvis øremærkningen af barslen til fædrene forsvinder, kan det betyde, at erhvervslivet får en meget mindre kvindelig talentmasse at rekruttere fra,” siger Kristina Jullum Hagen fra Næringslivets Hovedorganisation (NHO), det norske erhvervslivs største interesseorganisation. I Norge har man netop valgt at øge fædrekvoten, så den nu er på 14 ud af i alt 58 uger, men der er valg til september, og den norske højrefløj har bebudet, at de vil fjerne ”pappapermisjonen”. Familierne skal selv bestemme, hvordan de vil fordele orloven, lyder det.

Også i Danmark diskuterer man øremærkning af barselsorloven. Her har centrum-venstre-regeringen bestående af Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre sendt beslutningen om øremærkningen ud i en arbejdsgruppe, som skal drøfte sagen. Det var ellers en del af regeringsgrundlaget, at barslen skulle øremærkes, men hvad resultatet nu bliver, er uvist.

”Lovgivningen på barselsområdet er en af de ligestillingsspørgsmål, som bliver udsat for en voldsom politisering. Især i Danmark, men også i resten af Norden. Skal der kun øremærkes til mor, eller skal far også have sin selvstændige del af orloven. Skal staten regulere vores familieliv for at vi opnå større ligestilling? Det er meget store spørgsmål, om omsorg, forsørgeransvar og forældreskab, som barselslovgivningen sætter på spidsen, så det er måske ikke så underligt at modstandere og tilhængere af øremærket barsel tørner voldsomt sammen,” siger den danske professor i statskundskab Anette Borchorst fra Aalborg Universitet.

5 måneders fædrekvote

Island er eksemplet, som fremhæves af ligestillingsforkæmpere overalt i Norden. Her har man siden 2000 øremærket 3 måneder af barslen til mænd og 3 måneder til kvinder.  I år blev barselsperioden forlænget med 3 måneder og fordelt med 5 måneder til moderen, 5 måneder til faderen og 2 måneder, som familien selv kan disponere over. Den udvidede barselsorlov blev vedtaget af et enigt Alting og træder endeligt i kraft i 2016.

Ingólfur V. Gislason
Ingólfur V. Gislason

”I Island er vi meget stolte over at være blandt de mest ligestillede lande i verden. Vi havde kun meget dårlige barselsordninger før 2000. Da vi så endelig fik en, var det oplagt at dele den ligeligt mellem manden og kvinden,” fortæller den islandske lektor i sociologi Ingólfur V. Gislason. Han mener, at tredelingen af barselsordningen har haft afgørende betydning for landets familieliv. ”Mændene har jo faktisk lyst til at anvende deres ret til barsel. De er tættere på deres børn, end de har været før.”

Moderens orlov

Når der skal diskuteres barselsordninger i Norden, bliver de samme to argumenter brugt af tilhængerne: En længere barsel vil både sikre mere tilstedeværende fædre og kvinder, som i højere grad prioriterer arbejdslivet. I Finland har man i øjeblikket 6 ugers øremærket barselsorlov til faderen og 3 ugers ”pappeledighed” lige efter fødslen, men dele af venstrefløjen og De Gröna har siden 2006 talt for en model, som udvider barselsorloven med 6 måneder til far, 6 måneder til mor og 6 måneder, som familien kan dele.

”I Finland har vi nok en større betoning af moderens rolle end i de andre nordiske lande.  Man kan høre stærke røster i den finske debat, som taler for, at barnet bør være sammen med sin mor, til det er fyldt 3 år. Fædrekvoter uden udvidelse af orloven vil blive set som, at man tager den fra moderens orlov, og det vil være svært at få opbakning til,” forklarer specialforsker Johanna Lammi-Taskula fra Institutet för hälsa och välfärd i Finland.

Historiske rødder

Hvordan barselsorloven er blevet fordelt i de enkelte nordiske lande har historiske rødder, mener Sofie Cedstrand, der er ansat som analytiker i den svenske Försäkringskassan og i sin ph.d.-afhandling analyserede de historiske processer som førte til de forskellige regler om barselsorlov i Danmark og Sverige.

Sofie Cedstrand
Sofie Cedstrand

”I 1970’erne havde Danmark en lige så stor ligestillingsdebat som i Sverige, hvor man også talte meget om at få kvinderne ind på arbejdsmarkedet, men i Danmark var der samtidig en langt stærkere retorik om at beskytte kvinden og hendes særlige vilkår. I Sverige lykkedes det ligestillingstilhængerne at omformulere ligestillingsspørgsmålet til et spørgsmål om kønsneutralitet og individuelle rettigheder til både mor og far, hvilket skabte mulighed for at Sverige, som det første land i verden tillod manden at gå på barsel, ” fortæller Sofie Cedstrand, som ser mønstret gentage sig i den danske debat i dag.

”I 2001 udvidede man forældreorloven i Danmark og fjernede samtidig kravet om, at faderen skulle holde 4 ugers barsel. Samtidig beholdt man 14 uger reserveret til mødrene. Jeg ser det som et levn fra 1970´ernes kønsdebat,” siger Sofie Cedstrand.

Nutidens konsekvenser

Professor i økonomi Nina Smith fra Aarhus Universitet mener, at denne indstilling har haft store følger for den danske ligestilling. Hun påviste i sin sidste undersøgelse en voldsom effekt af den lange danske barselsorlov, som hovedsageligt holdes af kvinderne.
”De danske kvinder bliver straffet kollektivt. De bliver simpelthen set på som dårligere arbejdskraft, og der bliver ikke satset på dem i samme grad. Med mændene forholder det sig omvendt. Her er der ingen kollektive forventninger om, at familielivet vil påvirke mændenes karriere. Til gengæld straffes den enkelte mand hårdt, hvis han insisterer på at tage barsel. Så opfattes han som uambitiøs af sin arbejdsgiver,” forklarer hun.

Kristina Jullum Hagen
Kristina Jullum Hagen

Netop derfor er norske Kristina Jullum Hagen fra Næringslivets Hovedorganisation (NHO) stærkt bekymret over, at højrefløjen vil droppe øremærkning af barselsorloven til mændene, hvis de vinder valget. ”Vi er bange for, at vi vil se det samme mønster i Norge, som vi i dag ser i Danmark. Så vil det igen blive kvinderne, som bærer byrden af forældreskabet. Vi er bekymrede for, at det vil betyde et mindre arbejdsudbud og en mindre talentmasse, fordi de kvalificerede kvinder ikke har en lige så tæt tilknytning til arbejdsmarkedet.”