Skip to main content sv

Debatt: Sammen bryder vi kønsstereotyperne

I 2014 markerede Nordisk Ministerråd 40-årsjubilæet for det nordiske ligestillingssamarbejde – et produktivt samarbejde, som har haft stor betydning for de nordiske landes topplaceringer i diverse internationale indekser. Resultaterne taler for sig selv: Intet andet sted i verden er kvinder og mænd i dag lige så ligestillede som i Norden. Nu er det tid til at tage endnu et skridt i den rigtige retning.


Norden. Illustration Emma Hanquist
 Illustration Emma Hanquist

I årenes løb har et af de gennemgående temaer i ligestillingssamarbejdet været lige rettigheder og ligeværdig status for mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. Man har rettet opmærksomheden mod lønforskelle mellem kønnene og nedbrydning af traditionsbundne kønsroller på arbejdsmarkedet, og her er en vigtig forudsætning muligheden for at få erhvervsarbejde og familieliv til at gå op i en højere enhed. At mødre og fædre deler ansvaret for børnene mere og mere ligeligt imellem sig er blevet en selvfølge, og i dag bidrager den høje beskæftigelsesgrad blandt Nordens kvinder i høj grad til den nordiske velfærd.

Men selvom ligestillingen i dag har vundet fodfæste i vores regeringer, er der lang vej endnu, før de nordiske lande opnår fuld ligestilling i erhvervslivet. De nordiske lande har mange fælles referencerammer og mål, men vi vælger forskellige strategier til at nå disse mål. Netop derfor kan vi lære så meget af hinanden.

I de kommende år vil det nordiske ligestillingssamarbejde til en vis grad gå i nye retninger. I samarbejdsprogrammet for 2015-2018 vil vi sætte fokus på ligestillingen i det offentlige rum. For demokrati handler ikke kun om stemmeret – det handler også om at kunne deltage i den offentlige debat.

Ord er med til at forme virkeligheden, og når vi gradvist tillader en hånende og chikanerende tone at vinde indpas i debatten, vil den efterhånden blive alment accepteret. Den udvikling vil vi helt enkelt ikke sidde overhørig – vi vil i stedet modarbejde den, nøjagtigt som vi i flere år har gjort en indsats for at modarbejde fysisk vold mod kvinder og anden vold i nære familierelationer. Derudover ved vi, at ligestilling bidrager til bæredygtig vækst, og derfor vil vi også sætte fokus på ligestillingen som drivkraft for velfærd og innovation i Norden.

Indtil videre har ligestillingspolitikken hovedsageligt lagt vægt på kvindernes situation i samfundet, på arbejdsmarkedet og i politik. Hvis vi skal kunne rykke grænserne mellem såkaldte kvinde- og mandsdominerede uddannelser og erhverv, er vi også nødt til at inkludere mandens perspektiv i arbejdet. På dette område er vi nødt til at finde flere metoder, som kan modvirke de kønsstereotype opfattelser, som påvirker kvinders og mænds, drenges og pigers hverdag og valg i livet. I de kommende år vil vi derfor arbejde for at gøre det nemmere for mænd og drenge at deltage aktivt i ligestillingsarbejdet og -debatten.

Manu Sareen. Pressbild
 Manu Sareen. Pressbild

Det nye samarbejdsprogram for ligestillingssektoren i det nordiske regeringssamarbejde indebærer ikke en ny nordisk ligestillingspolitik. Det er blot en konkretisering af samarbejdet mellem de nordiske regeringer på ligestillingsområdet. Programmet er blevet til med input fra såvel Nordisk Råds parlamentarikere som ligestillingsaktører i Norden, og det har derfor bred opbakning. Med denne opbakning i ryggen agter vi også at dele vores erfaringer i FN og på andre internationale arenaer.

Ligestillingstemaer, som bliver taget op i nordisk regi, har en tendens til at sprede sig som ringe i vandet og påvirke dagsordener selv uden for Norden. Med de gode erfaringer og eksempler skal også spredes på vores nordiske hjemmebane – i politikken, på arbejdspladsen og ude i hjemmene. Ved i fællesskab at tænke og agere ud fra et ligestillingssynspunkt kan vi – såvel politikere som medborgere – bidrage til at føre vores lande endnu tættere på målet om et retfærdigt og demokratisk Norden.

Updaterad 18 juni 2020